Danskere knækker agurkens kode

Den slanke, krumme og vandede grøntsag, agurken, har fået kortlagt sit fulde genom (arvemasse). To danske professorer var med på det kinesiske forskerhold bag præsentationen.

Den er den sunde pynt på en leverpostejmad, øjenklapperne på en ansigtsmaske, og dens form kan skabe stor diskussion i EU. Vi taler selvfølgelig om agurken, og nu er der en stor chance for, at vi vil lære den grøntsag endnu bedre at kende.

For et forskerhold på knap 100 kinesiske og to danske professorer har kortlagt agurkens genom ned til mindste detalje. Med andre ord: den genetiske kode, dna-sekvensen, er knækket. Det er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics den 1.11.2009.

Det første, der springer i øjnene, er, at der i en agurk findes lige så mange gener som i os mennesker på trods af, at agurken mest består af vand.

”Vi har identificeret 26.682 gener i agurken, og det stemmer meget godt overens med det antal gener, som mennesker rummer. Det kunne altså tyde på, at den biologi, som foregår i en agurk, er lige så kompleks som den, der foregår i os” siger institutleder og professor Karsten Kristiansen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Vejen til en elitevariant

Agurken er den syvende i rækken af planter, der har fået kortlagt sit fulde genom. Udover det nyslåede medlem tæller rækken gåsemad, poppeltræet, vinstokken, papaya, ris og durra.

Agurken er i familie med andre vandrige grøntsager som melon, vandmelon, squash og græskar (man ser det årlige familiefoto for sig). Dyrkningen af disse grøntsager dækker 9 mill. hektar, som svarer til ca. 4½ mill. fodboldbaner. Udbyttet er ca. 184 mill. tons. Det understreger, hvor stor en økonomisk betydning agurkeproduktionen har for planteavlerne.

”Planterne har en masse tilfælles, men det interessante er at finde forskelle. For det kan fortælle os, hvor agurken adskiller sig fra de andre. Det kan gøre os klogere på både agurkens biologi og på planters biologi generelt” siger Karsten Kristiansen.

”Generne er også involveret i plantens forsvar mod sygdomsfremkaldende organismer, så der er temmelig stor grund til at tro på, at agurken er en temmelig sejlivet størrelse og vil have gode vækstbetingelser og fremtidsudsigter i vores verden” siger Karsten Kristiansen.

Øge agurkens sex-appeal?

Forskerne har også identificeret en masse gener, som er involveret i agurkeplantens vandtransport. At der foregår vandtransport, er man ikke i tvivl om, når man vrider agurker fri for vand til tzatziki.

”Identifikation af disse gener kan gøre os klogere på, hvordan vandtransport generelt fungerer hos planter, og som er livsvigtig for deres overlevelse. Tænk for eksempel på et 100 meter højt træ, som skal have pumpet vand op til frugter og blade” siger Karsten Kristiansen.

Kortlægningen af agurkens genom kan også gøre os klogere på den friske grønne duft, som agurker afgiver, og som gør, at vi lader os tiltrække af dem. Men det bliver næppe vejen til at øge agurkers ’sex-appeal’ og gøre dem endnu mere attraktive.

”Som regel er særlige karaktertræk ikke forbundet med ét, men med flere gener. Så det ville nok være en stor mundfuld med genteknologi at gøre agurker endnu mere velduftende”.

Anyway, måske burde Ole Henriksen og andre cremespecialister kigge forskerne over skuldrene. For måske gemmer der sig en opskrift på, hvordan man gør cremers agurkeduft endnu mere intens.

Det er ifølge Karsten Kristiansen heller ikke på nuværende tidspunkt lykkedes at spore de gener, der er ansvarlige for krumningsgraden hos en agurk, som ellers måske kunne få EU-diskussionen om agurker til at blusse op igen. Om en agurk skal være krum eller ret …