Agurkens historie

Mysteriet om den lange grønne grøntsag

Agurken er en af de mest almindelige grøntsager, der dagligt bliver hevet ned fra hylderne i de danske supermarkeder. Det er især den slanke, kerneløse, grønne agurk, som vi kender bedst i Danmark. Denne type agurk er en salatagurk og avles i drivhuse på vore breddegrader.

Selvom agurken nærmest er fast inventar i den danske madkultur, så er det nok de færreste der ved, hvor agurken stammer fra. I lang tid troede man, at agurken stammede fra Ostindien, men i dag tyder det på, at den sjove vandholdige grøntsag i virkeligheden har sine rødder i Sydøstasien. Den geografiske ændring i agurkens oprindelse skyldes, at nogle Hawaiianske forskere fandt nogle 8.000 år gamle agurkefrø, under en udgravning i nærheden af grænsen mellem Burma og Thailand, men det kan meget vel være, at agurken er endnu ældre end det.

Agurken har været omtalt i flere lande som fx i oldtidens Grækenland, der kaldte agurken for ’sikuos’, hvilket i dag er navnet på en slægt, der omfatter 50 arter. Også Romerne omtalte den sjove grønne grøntsag; i værket Georgica lovpriser Virgil agurken, og Plinius noterede sig, at kejser Tiberius spiste en voldsom mængde af den vandede grøntsag.

Der skal et varmt klima til, hvis man vil dyrke agurker, og derfor tog det også ganske lang tid, før vi i Europa begyndte at dyrke grøntsagen. I USA dyrker man agurken frit på marker, eller i køkkenhaver, mens den i det nordlige Europa typisk bliver dyrket i væksthuse, netop fordi den er så varmekrævende. Agurken er også en lidt speciel spise, fordi den rent klassifikatorisk indtager en særstilling mellem en frugt og en grøntsag, men eftersom agurken hverken har nogen typisk sur eller sød frugtsmag, betegner vi den som en grøntsag.

Agurken indeholder 94-97% vand, og hvis man spiser agurken kold mener nogle forskere, at agurken virker slankende, fordi den kropsenergi, der skal til for at opvarme vandindholdet i en kold agurk, så den har samme temperatur som kroppen, langt overstiger agurkens indhold af næringssubstanser – og herunder er der ikke medregnet den energi, som kroppen bruger på at bearbejde den grønne skal.

Hvis du vil vide mere om agurkens historie, kan du læse mere her: http://www.information.dk/32418 – Information, 12. juli 1999.