|
|
|
Agurkens danmarkshistorie |
|
|
|
Agurken, hvis latinske navn er Cucumis Sativus, stammer fra Ostindien. Navnet agurk har vi fået via tysk og slavisk fra det græske ord angurion (=vandmelon).
Første gang man hører om agurkerne er i 1560, hvor der leveres to fjerdinger agurker til hoffet. Ved Karen Brahes barselsgilde i Odense i 1637 fik gæsterne om søndagen bl.a. gåsesteg med agurker.
Interessen for agurker synes i det hele taget at have været stor i de højeste kredse. Således ved man, at Christian IV og flere af hans lensmænd interesserede sig for dyrkningen af agurker, der blev hensaltet til vinterbrug.
Simon Paulli beskriver i 1648, at agurker dyrkes i haver, frugterne syltes med dildblomster, salt og peber i lage og sættes som rødbeder, multebær o.a. på bordet, som et krydderi til andre retter både for unge og gamle. Han beretter videre, at de kun bør spises af folk med stærk mave. Andre får opkastning, tarmluft, diarré m.m. Man skal helst spise uskrællede agurker, og de små, som indføres fra Danzig, regnes for de sundeste. Spiser pestpatient agurker, "da er de også som en pest".
Omkring 1820 fandtes agurker i de fleste haver på Falster - men kun i mindre partier. Syltede agurker hørte til gildestegen og blev serveret ved de store bryllups- og begravelsesgilder.
Agurken som lægemiddel Allerede i begyndelsen af 1400-tallet foreligger der beskrivelser af agurkens helbredende virkning i forbindelse med øjenlidelser.
Simon Paulli beretter i 1648, at patienter med koldfeber (malaria), der ofte lider af tørst, kan holde små skiver frisk agurk i munden. Emulsion af frøene blev opfattet som god for koldfeber, siddebylder, lungesot og "dem, der er rasende" (afsindige). Endvidere mente man, at agurker kunne anvendes mod blærens sår og bylder og ophørt vandladning m.m.
Det blev anbefalet, at gnide snavsede hænder rene med friske agurkeskiver.
Omkring 1800 anbefales agurker for vattersot og lungesvindsot (=tuberkulose) og mod gulsot. På landet gav man ofte tørstplagede feberpatienter en skive agurk i munden. Saften skulle kunne lindre børns kighoste. Agurkesaft kunne også koges med glycerin, salt og olivenolie til en salve, der læger revner i hænder og fjerner fregner i ansigtet.
Sådan bruges agurken idag Agurken er i dag en af de absolut mest populære spiser i de danske husholdninger. Der konsumeres 43 millioner stk. pr. år svarende til ca. 28 stk. pr. familie pr. år.
Danske agurker er på markedet fra februar til november.
I nutiden er det en almindelig opfattelse, at huden bliver smukkere af at blive gnedet med agurksaften. Ligesom den også indgår i mange cremer.
Oplysningerne er bl.a. hentet fra Folk og Flora, Dansk etnobotanik af V.J. Brøndegaard, Rosenkilde og Bagger 1987. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fisken dampes eller koges i ca. 10 min. Ferskner, agurk og løg skæres i tern, og blandes i en skål. Krydderurterne tilsættes. En rigtig god, hurtig, nem og billig sommeropskrift
Indsendt af |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nyhedsbrev nr. 10 - 11.07.2006 |
|
|
|
Tilføjelser på hjemmesiden
Vi har som følge af den netop afsluttede konkurrence for jordbær tip og opskrifter tilføjet desserter til vores opskrift
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Jordbær fra væksthus med god smag |
|
|
|
Vores første sæson med fynske væksthus jordbær kom rigtig godt fra start i forsommeren.
Høsten gik omtrent som forventet og strakte sig over i alt 4 uger.
Bærrene blev store og flotte og |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vind en Weber One-Touch Gold |
|
|
|
Så er det blevet tid til en ny spændende konkurrence.
Send os derfor dit bedste tip eller din bedste opskrift til anvendelse af peber på grill eller som tilbehør til grillmaden.
DK plant |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
